Bestyrelsesmedlem

Anne Mortensen

Nørredigevej 176, Gjølanne
9440 Aabybro
Tlf.: 22897105
annem2@mail.dk 
Om Anne…

Lige siden jeg i oktober 2007 mødte op til min første ridetime på onsdagsholdet har jeg været begejstret for at komme på Nordjysk Ridecenter. Her er en dejlig hjertevarm åbenhed overfor alle og et hyggeligt fællesskab omkring vores islandske heste. I 2010 kom jeg med som suppleant i Tvisturs bestyrelse, og har siden været med i arbejdet omkring flere arrangementer. Det har bestemt ikke gjort min begejstring for stedet og Tvistur mindre, snarer tværtimod. Jeg glæder mig rigtig meget til igen i år at involvere mig i klubbens arbejde, de mennesker og heste som kommer her.

Lidt om mig og min baggrund…
Heste har altid været min største interesse, og hele min verden har i mange år stort set kun drejet sig om heste. Gennem 20 år har jeg haft stor ridehest og har været en del interesseret i ridebanespringning.
At jeg så gik over til islænderne og købte min første islandske hest i 2007 skyldes bl.a. at jeg trængte til, at der skulle ske noget nyt i min tilgang til hestene, og et rideuheld, der havde gjort mig noget nervøs for at ride de store heste. Denne usikkerhed oplever jeg dog ikke sammen med islænderne. Her er der kun ren rideglæde. Jeg er faldet for de fantastiske ”små heste”, og ikke mindst nyder jeg at være med i det fællesskab, der er omkring islænderne.

Jeg har nu 3 islændere Litfrid fra Krogsdal, Sólfari fra Hedegaard (mor og søn), og Gloá fra Mellemholm.
Tilbage i 1994 tog jeg en uddannelse som faglært landmand med heste som linjefag, hvilket har gjort, at jeg har arbejdet fast med heste på rideskoler og stutterier gennem en periode på 8 år.
I 2002 valgte jeg dog at stoppe arbejdet med hestene og gik i gang med uddannelsen til fysioterapeut. Jeg har nu arbejdet som fysioterapeut siden 2005, og er ansat ved Jammerbugt Kommune.
Derudover kan jeg fortælle, at jeg kommer fra Biersted, bor på Gjøl, er årgang 1975.

Tilbage til oversigten