Jørgen Dalby-Jakobsen
Tostrupvej 15, Godthåb
9230 Svenstrup
Tlf: 98 38 01 23
dalby-jakobsen@get2net.dk
Om Jørgen…
Da mine to søde små døtre i 1998 var 7 og 12 år gamle, flyttede vi ud fra Aalborg til Godthåb for at komme nærmere naturen og give pigerne lejlighed til komme nærmere de heste, de var så interesserede i.
Efter et års tid på Shetlandspony var de begge klar til islændere og var heldige at få plads hos Lisa på Nordjysk Ridecenter. Som altid, når børnene får en hobby, står farmand på sidelinjen. Og som altid skal farmand også prøve at være med – hvordan skal man ellers kunne gøre sig klog på sagen?
Der gik et års tid med at lære, så var jeg solgt. Det her er endnu bedre end at køre motorcykel; meget rigere og meget sværere. Siden 2001 har jeg nydt naturen fra hesteryg, først i tvivlsom stil, men i de senere år med en vis anerkendelse fra mine døtre. Som “voksen-begynder” har jeg dog stadig behov for en hest som forstår mig og som jeg kan stole på. De korrekte reflekser kommer nok aldrig helt ned i rygraden.
Jeg blev hevet ind i bestyrelsen på en suppleantpost, jeg var jo alligevel på rideskolen hver og hveranden dag og var ikke bange for at give en hånd med. Siden 2004 har jeg været formand for Rideklubben Tvistur, og har forsøgt at skabe et hold, hvor alle er glade for at være med og alle forventes at yde en indsats. Det er vigtigt at have det sjovt, når man arbejder, og arbejde, det får man rig lejlighed til, når man er i denne bestyrelse.
Ovalbanestævner har aldrig sagt mig ret meget. Jeg anerkender, at det er en kunst at ride gangarter på kommando; men der er så mange andre ting at beherske, at jeg ret hurtigt kastede min kærlighed på alrid, femkamp på islandsk hest, en pendant til military for de store heste, blot tilpasset, så man ikke behøver passere de enorme forhindringer, de store heste kan trænes op til at klare. At træne alrid er en udfordring: alle discipliner skal mestres, ting man ikke tør som rytter skal læres, de mange timer i sadlen giver et fantastisk sammenhold med hesten. I selve konkurrencen er hest og rytter ét, begge er helt klar over opgaven og fuldstændig fokuseret. Når femte og sidste disciplin er overstået er begge meget trætte, men dagen efter lyser hesten alligevel op, når man viser sig for at røre de ømme muskler. Fantastisk!
En meget alternativ disciplin, mine heste og jeg har dyrket, er middelalderridning. Det er en unik følelse at ride sin hest i omgivelser, som nærmest er skabt til heste – al nymodens teknik er væk, tøj og udstyr er gammeldags som hesten selv, alt er i harmoni. En oplevelse ud over det sædvanlige.
En bondegård bliver det nok aldrig til for mig; men jeg er glad for at have hest på fuld pension, det giver bedre tid til at ride. En trailer har jeg da fået, så af og til nyder jeg en naturtur langt fra det skønne Flødalområde.
Længe leve mangfoldigheden!
